Opnå store besparelser med kalkfrit vand. Når der ikke sætter sig kalk i varmesystemet og øvrige installationer, vil der være mange fordele at hente. Blødgøring af vand giver en øget levetid på alle installationer og hårde hvidevarer, færre beboerhenvendelser, lavere driftsomkostninger og et markant lavere energiforbrug. Problemer og forstyrrelser med kalk og kalkslam bliver kun større efterhånden, og selv dine helt nye installationer vil bære præg af de genstridige aflejringer efter en kort periode.
Fordele ved kalkfrit vand
Kalk fra vandet fjernes med et blødgøringsanlæg. Når anlægget er installeret, passer det sig selv og kalder kun, når der skal påfyldes salt.
Blødgøringsanlægget installeres bedst lige efter hovedvandmåleren, hvor vandet kommer ind i ejendommen. Installationen kræver, at der findes strøm og et afløb i nærheden af, hvor anlægget skal installeres. Et blødgøringsanlæg skal tilsluttes af en autoriseret VVS-installatør. Når vandet løber gennem anlægget, fjernes kalken fra vandet, og der leveres kalkfrit BWT vand til hele ejendommen.
Legende let vedligeholdelse
Når blødgøringsanlægget ikke kan optage mere kalk, skal det renses og regenereres. Denne proces begynder automatisk og anlægget leverer kalkfrit vand under regenerationen. Regenereringen sker ved hjælp af en mild saltopløsning. Det eneste, driftspersonalet skal gøre, er at tilføre BWT-salttabletter i saltbeholderen, som placeres ved siden af anlægget
Investeringen i et blødgøringsanlæg vil være tjent hjem på få år alene på grund af besparelsen på varmeregningen. Ejendommen vil med tiden også få markant lavere drifts- og vedligeholdelsesudgifter.
Energibesparelser
En belægning på kun 1 mm kalk på varmefladerne i varmevekslere, kedler og varmtvandsbeholdere kan øge energiforbruget med op til 10%. Med kalkfrit vand øges energiforbruget ikke unødigt. Derudover giver kalkfrit vand et lavere energiforbrug på cirkulationspumper på grund af mindre modtryk, da rørene ikke længere stopper til med kalk.
Bedre udnyttelse af fjernvarmen
Kalken betyder også, at fjernvarmevandet ikke udnyttes tilstrækkeligt og dermed gives tillægsafgifter på grund af høj returtemperatur. Med kalkfrit vand afgives varmen fra fjernvarmevandet bedre, og man undgår at skulle betale en tillægsafgift.
Lavere drifts- og vedligeholdelsesudgifter
Kalk i vandet koster dyrt på driften. Kalk forringer levetiden på alle installationer og giver øgede udgifter til vedligeholdelse af ejendommen. Kalk i rør, toiletter, blandingsbatterier og kedler giver merarbejde til ejendommens medarbejdere og skaber problemer for beboerne. Ved at fjerne kalk fra vandet, vil investeringen komme alle parter til gode.
Du kan også få BWT vand, hvis du bor i din lejlighed
Du kan naturligvis også få glæde af kalkfrit BWT vand, selvom du bor i leje-, ejer- eller andelslejlighed. Som regel er det dog ikke muligt at få et blødgøringsanlæg til din lejlighed alene. Derfor installeres et større centralt blødgøringsanlæg, som leverer kalkfrit vand til lejlighederne i hele komplekset. Det betyder, at det kalkfrie vand er til gavn for alle beboere i ejendommen.
En essentiel fordel ved BWT vand er, at man vil spare penge på varmebudgettet. Energiforbruget i ejendommen bliver nemlig reduceret i takt med kalkindholdet, og dette vil være til gavn for alle ejendommens beboere.
I de fleste boligejendomme er der beboerdemokrati. Det betyder, at beboerne har indflydelse på beslutninger vedrørende vedligeholdelse, fornyelse og forbedringer af ejendommen. Du kan derfor foreslå bestyrelsen at investere i kalkfrit vand til hele ejendommen.
Hvis du er lejer i en boligforening – både privat og almen bolig
Idet man installerer et centralt blødgøringsanlæg, som gælder for hele ejendommen, skal du rette henvendelse til bestyrelsen i din afdeling og fremlægge forslaget om kalkfrit vand.
Årligt indkaldes beboerne i en boligafdeling til beboermøde. Her behandles og vedtages vigtige beslutninger vedrørende drift af ejendommen. Det er på dette møde, at beboerne beslutter hvilke investeringer og aktiviteter, der skal sættes i værk i det kommende år. Hér kan blødgøringsanlæg for kalkfrit vand med fordel sættes på dagsordenen.
Hvis du selv ejer lejligheden – både andels- og ejerforening
Bor du i andels- eller ejerlejlighed, bør du rette henvendelse til andels- eller ejerforeningens bestyrelse med forslag om kalkfrit vand. Derefter kan forslaget tages op til afstemning på et beboermøde.
Service